Klyngeinternat om palliation og samarbejdet med Næstved Kommune og Hospice Sjælland
Projektet er afsluttet.
Formål med projektet
Formålet var at styrke praktiserende læges opmærksomhed på palliative patienter, erfaringsudveksling, og at styrke samarbejdet mellem forskellige aktører. Målgruppen var både maligne og ikke-maligne patienter.
Berørte emner: Generel viden om palliation, organisering af palliation i klinikken, hvordan er arbejdet kommunen organiseret? Hvem gør hvad, hvordan identificeres palliative borgere, hvad er tilbuddet og hvordan er samarbejdet? Hvilke andre samarbejdspartnere: Palliativ afdeling, hospice, patientforeninger, fysioterapeuter? Hvordan går det med samarbejdet? Hvilke barrierer? Hvordan ser det ideelle samarbejde ud? Hvad gør vi hver især i klinikkerne? På hvilken baggrund? Hvad er forudsætninger/muligheder i praksis? Er der noget i den enkelte praksis, som kan blive bedre?
Metode
Internatet havde følgende program: Fagligt oplæg ved specialist i palliation (praktiserende læge) efterfulgt af oplæg fra kommunen: Hvordan er arbejdet i Næstved Kommune organiseret? Hvem gør hvad, hvordan identificeres palliative borgere, hvad er tilbuddet, og hvordan er samarbejdet? Oplæggene blev efterfulgt af gruppearbejde om samarbejdet. Efter frokost var der oplæg fra Hospice Sjælland, og afslutningsvist noterede hver klinik, hvad de ville lave om/gøre noget ved. Disse blev indsamlet og delt med klyngen med henblik på opfølgning på et senere møde.
Resultater
Især gruppearbejde om samarbejdet med kommune, hvor udveksling af muligheder og kompetencer gav stor forståelse, var godt.
Evaluering
Se ovenfor.
Økonomisk støtte
Der er brugt klyngemidler til afholdelse af internatet samt honorering af klyngekoordinator for tid til planlægning af mødet. Dertil kommer honorering af ekstern specialist på området.
Vedhæftede filer
Kommentarer