Almen praksis spiller ofte en mindre rolle i håndteringen af COVID-positive patienter, da patienten selv kan bestille test og ikke nødvendigvis kontakter praksis efterfølgende. Derfor har vi en mangelfuld viden om både symptomer på mild COVID-19, efterforløbet af mild sygdom og eventuelle mangler i vores håndtering af de COVID positive patienter. Vi er en stor praksis med 6 kompagnoner. Vi ønsker at afdække, hvilke symptomer de COVID-positive patienter havde op til og efter testen, hvordan de håndterede isolation og smitteopsporing, samt hvordan praksis indgik i håndteringen af deres smittestatus. Der er ingen anbefalinger for opfølgning fra almen praksis efter en positiv COVID-test. Vi ønsker at afdække om de COVID-positive patienter havde uafklarede spørgsmål eller behov, der kunne være håndteret fra vores praksis.

Over sommeren 2020 gennemgik vi alle COVID-tests og kodede de positive med COVID-diagnosen i vores system. Efterfølgende kontaktede en studentermedhjælper alle de positive for at spørge til symptomer og smitteopsporing.

Der var 23 positive i starten af juli, 6 fik vi ikke fat i, 2 havde været indlagt og var ikke relevante for vores projekt, 15 blev interviewet; 12 med symptomer og 3 uden symptomer. Symptomerne kan ses i figuren på næste side. De fleste havde de typiske influenza-lignende symptomer, men symptombilledet var meget bredt. Symptomerne varede fra 5 dage til flere måneder. Vi spurgte også til, hvilke symptomer der viste sig først. Det spændte bredt fra løbende øjne, mistet smags- og lugtesans, hovedpine og hoste. De hyppigste var ondt i halsen og feber. Det symptom, der typisk svandt sidst, var den mistede smag- og lugtesans. Af de tre asymptomatiske var den ene sandsynligvis falsk positiv (testet neg dagen efter, neg antistoffer sidenhen). De færreste var blevet kontaktet af andre sundhedsprofessionelle end os (det har vi dog på fornemmelsen ikke er tilfældet nu, hvor de fleste er blevet ringet op af STPS, når vi ringer). Det var svært at få overblik over, hvor folk var blevet smittet. De fleste havde et gæt, men det var mest gæt. Vi er således blevet mindet om at symptombilledet er meget bredt og det er fint at være ”krakilsk” med, hvem der må komme i praksis. Dog havde flertallet helt typiske symptomer. De ”tidlige” patienter havde følt sig meget overladt til sig selv, men sidenhen føler de mere at mange kontakter dem (både STPS og os). Der er næsten altid opfølgende spørgsmål, selvom STPS allerede har kontaktet dem.
Sidegevinster: Vi har fået en procedure ved COVID-positive svar: Alle bliver kodet med COVID-diagnose, så vi kan finde dem sidenhen. Alle bliver ringet op - både for at høre, om de er blevet kontaktet angående isolation og smitteopsporing og for at rådgive angående, hvornår de bør tage kontakt hvis deres sygdom forværres.

Under en situation som COVID-pandemien er det fornuftigt at sætte ressourcer (tid og penge) af til at have en tovholder, der tager sig af interne procedurer i praksis og evt. kontakt til de smittede patienter. Da situationen hele tiden ændrer sig, er det enormt ressourcekrævende at holde sig opdateret omkring retningslinjer og opdatere de interne retningslinjer.

Fra KEU via KAP-H.