Involvering af praksispersonalet i behandlingen af rygsmerter i almen praksis

  • Nord-KAP (Marianne Siersbæk / Gitte Sand Rasmussen) og CAM-AAU (Allan Riis)
  • 24-11-2020

Formål med projektet

Målet er udvikling af støttemateriale og en ny uddannelsesstruktur af praksispersonalet i almen praksis.

Metode

Projektet udføres i et samarbejde mellem Kvalitetsenheden for Almen Praksis i RN (Nord-KAP), almen praksis og Center for almen medicin (CAM) ved Aalborg Universitet. Nord-KAP er overordnet projektansvarlig. Fem lægeklinikker involveres i projektet. CAM supplerer med underviser og bidrager med evaluering og videreudvikling af modellen.

Resultater

Vi ønsker at invitere 5 lægeklinikker, som i forvejen involverer praksispersonalet i behandlingen af diabetes. Der vil være en samlet godtgørelse for at afprøve modellen, som indeholder: 1 times besøg af en konsulent i egen praksis + evt en halv times opfølgning med konsulent, udlevering af informationsmateriale om rygsmerter til patienter, hvor praksispersonalet er involveret, indsamling af kontaktoplysninger på 10 patienter (som mulige emner for interviews) og deltagelse af mindst en læge og en praksispersonale i en 3 timers workshop i NordKAP.

Evaluering

Projektet evalueres på baggrund interviews af patienter og en workshop og/eller interviews med deltagende læger og praksispersonale. Der evalueres med henblik på at videreudvikle uddannelsesstrukturen og støttematerialet. Der foretages ikke effektmåling og derfor foretages hverken indsamling af data fra spørgeskemaer eller registre. Er i interesseret i at deltage, så kan i kontakte Alla Riis (20823660).

Økonomisk støtte

KEU midler. Deltagende klinikker godtgøres med 21.575.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.