Vores lægehus har i en årrække via metoden Tid-Samme-Dag (TSD) tilstræbt at optimere vores tilgængelighed. Vores umiddelbare fornemmelse i årene efter indførslen af TSD har været, at patienterne ikke som frygtet har søgt os mere, men noget overraskende måske ligefrem mindre. Formålet med dette projekt var at analysere data fra egen praksis for at opnå en mere sikker vurdering heraf.

En analyse af data fra egen praksis af antallet af kontakter til lægehuset i de sidste fire år før indførslen af TSD sammenlignet med de efterfølgende fire år har vist en mindre nedgang i søgningen efter indførslen af TSD. Herudover oplever vi, at vores tidligere utilsigtede hændelser fra patienter vedr. klager over tilgængelighed nu helt er forsvundet, at et større antal patienter dagligt roser os for vores store tilgængelighed, samt at vores sekretærer giver udtryk for at være blevet aflastet betydeligt, umiddelbart fordi de i et vist omfang slipper for den utaknemmelige opgave at være bufferlag imellem lægehusets reelle udbud af tider og patienternes efterspørgsel.

Alt i alt har øvelsen sat mange refleksioner i gang i vores lægehus omkring tilgængelighed, men også delvist overlappende emner som visitation, årsager til lægehenvendelser, kontinuitet m.m. Vi er blevet mere bevidste omkring, hvordan tilgængelighed kan sikres via organisatoriske tiltag, en viden som bl.a. er kommet os til gode under den aktuelle COVID19-epidemi. Projektets relativt entydige resultater har allerede affødt en del interesse hos kolleger, ligesom resultaterne har bidraget til vores lyst til at arbejde videre med emnet. Som følge heraf, har vi anmodet om og fået antaget en workshop om tilgængelighed på Lægedage 2020, ligesom resultaterne har ledt til et samarbejde med det almenmedicinske forskningsmiljø i både København og Oxford for om muligt at kunne belyse området mere fyldestgørende. Vi arbejder aktuelt på en artikel om resultaterne.

Støttet af KAP-H