For at optimere vores behandling af patienter med symptomer på urinvejsinfektion, iværksatte vi et projekt, hvor vi ønskede at undersøge kvaliteten af vores behandling og afdække, om vi kunne øge den diagnostiske sikkerhed ved brug af mikroskopi.

Projektgruppen bestod af to læger og en jordemoder. Gruppen mødtes over to dage - først til planlægning af projektet og dernæst til evaluering af data. Alle urindyrkningsvar blev i en periode på tre måneder indsamlet og analyseret af jordemoderen. For at sikre tid til dette, blev jordemoderen ”taget ud af kalenderen” i to dage. Samtlige svar blev kategoriseret ud fra følgende kriterier:
• Kompliceret/ukompliceret
• Gravid/ikke-gravid
• Symptomer
• Behandling/ikke-behandling

Efter at have evalueret data, kunne vi konkludere følgende:
• Vi har i klinikken en meget lav forekomst af overbehandling.
• Størstedelen af patienter med klassiske symptomer på UVI kommer i relevant behandling med det samme.
• Knapt halvdelen af urindyrkningerne stammede fra gravide patienter med positiv urinstix og uden symptomer. Da Gruppe B-streptokokker ikke kan ses i mikroskop, vil der ikke være en stor effekt ved at mikroskopere urinprøver fra gravide. Derfor bør alle urinprøver fra gravide med mistanke om UVI indsendes til dyrkning og resistensbestemmelse.
• Ved tvivl om diagnosen kan vi med fordel udnytte de kompetencer indenfor mikroskopi, der allerede er i klinikken. Det kræver dog en del planlægning og luft i kalenderen.
• At bruge mikroskopi konsekvent som supplement eller som erstatning for urindykning kræver, at alle, som håndterer patienter med UVI-symptomer, kommer på kursus i mikroskopi og efterfølgende får tid til at øve færdighederne. I en travl hverdag vil det have store tidsmæssige omkostninger. Sammenholdt med de gode behandlingsresultater vi har i klinikken, vurderer vi, at der ikke vil være den store gevinst at hente ved at opkvalificere flere personaler til mikroskopering.

Resultaterne og konklusion af undersøgelsen blev fremlagt på et klinikmøde for samtlige ansatte i klinikken efterfulgt af diskussion, hvor vi også kom frem til at have øget fokus på følgende:
• Relevante symptomer for urinstix
• Altid ny urindyrkning ved positiv urindyrkning hos børn
• Kontrol efter urindyrkning – hvornår er det relevant? Anbefalinger til andre praksis: Ud fra vores erfaringer fra projektet, vil vores anbefalinger til andre i almen praksis være:
• Et kvalitetstjek af egne behandlinger af patienter med UVI-symptomer kan med fordel laves med jævne intervaller.
• Mikroskopi af urinprøver hos patienter med UVI-symptomer kan være et godt supplement til dyrkning og resistensbestemmelse.
• Det kræver tid at udvikle sine færdigheder i mikroskopi. Hvis mikroskopi skal bruges i diagnosticering af UVI, skal der sættes god tid af i kalenderen til øvning og sparring.

KAP-H