I almen praksis møder vi ofte patienter med kroniske sygdomme, som sideløbende oplever stress og angst, der i høj grad påvirker deres livskvalitet. En del patienter, oplever vi, har desuden svært ved at finde motivation til at dyrke fysiske aktiviteter, som kunne bidrage til at reducere stress og angst, og forbedre deres psykiske velvære. Studier viser, at patienter med specielt diabetes type 2, på mange områder kan drage nytte af "MediYoga". I dette projekt har vi derfor haft fokus på MediYoga, som i Sverige har været anvendt i sundhedsvæsenet til patienter med forskellige kroniske sygdomme.

Formålet med projektet er at undersøge om MediYoga kan afhjælpe stress og angst samt motivere til fysisk aktivitet hos kroniske patienter. Vi ønsker endvidere at videregive teknikker, der kan være med til at skabe mere ro i et overbelastet nervesystem - en hjælp til selvhjælp.

Projektet havde til formål at undersøge om lette yogaøvelser, åndedrætsteknikker og meditation, kunne være et middel til at øge både bevidstheden om den fysiske kropsfunktion, og om det kunne lette angst og stress symptomer. MediYoga er en videnskabeligt velafprøvet praksis, der består af fysiske blide øvelser og stillinger samt åndedrætsteknikker, meditation og afspænding. Øvelserne er ikke mere komplicerede end at alle kan være med uanset fysisk formåen. Projektansvarlig, sygeplejerske Mette Christensen, er uddannet MediYoga instruktør og udvalgte de yogasæt, der passede til sammensætningen af patienterne. De fysiske rammer i klinikken tillader ikke store hold, og vi valgte derfor at indrette vores hyggelige kaffestue til et yogarum, men det afstedkom også, at vi kun kunne have mindre hold på fire deltagere ad gangen. Vi valgte en fast dag i klinikkens åbningstid, hvor der blev tilbudt MediYoga en time om ugen i 12 uger.

Der blev både tilbudt yogamåtte og stol eller begge, hvis der var behov for at skifte mellem disse.
Patienterne blev udvalgt ud fra et kendskab til egne patienter, om hvilke det var udfordrende at motivere til motion og livsstilsomlægning, var overvægtige, var psykisk skrøbelige eller stressramte. De blev hverken valgt eller fravalgt ud fra kriterierne køn og alder. Et væsentligt kriterie var, at de kunne deltage tidlig eftermiddag, og det gjorde, at nogle takkede nej. For at klarlægge om MediYoga med fordel kan anvendes hos den udvalgte gruppe patienter, tager vi afsæt i en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet til formålet. (Den fulde version findes vedhæftet). Spørgeskemaets endelige udformningen blev først fastlagt hen
mod slutningen af selve MediYoga forløbet, og der blev fra begyndelsen løbende nedskrevet og formuleret spørgsmål baseret på indtryk gennem forløbet.

Planen var i første omgang kun at have et hold, der blev tilbudt MediYoga én time om ugen i 12 uger. Herefter lavede vi spørgeskemaundersøgelsen. Patienterne var meget tilfredse, hvilket affødte at vi besluttede at oprette endnu et hold, der blev tilbudt MediYoga én time om ugen i 6 uger. Dette holds besvarelser er inkluderet i nedenstående spørgeskema (se også vedhæftede fil).

Vi er bevidste om, at det er et beskedent projekt med få deltagere, idet der i alt har været 7 deltagere, der har gennemført det ene eller begge de fastlagte hold. På hold to var der således 2 deltagere, der var gengangere fra hold 1.

Kan MediYoga motivere type 2-diabetes patienter til motion?
En af deltagerne ville efter forløbet melde sig til enten MediYoga eller en anden form for yoga, da oplevelsen havde været, at det gav et skub i retning af noget godt.

Kan MediYoga bruges som supplement i klinikken til behandling af stress og angst?
Deltagerne giver udtryk for, at MediYoga giver ro og mindre stress, og også giver værktøjer til at bekæmpe stress og uro. Det er for tidligt at afklare i dette mindre projekt, om det kan bruges som supplement til behandling af stress og angst, men det giver anledning til at prøve at afdække dette i et større og længerevarende projekt.

Vil MediYoga som værktøj give mere ro og mindre stress?
Som det fremgår af svar på spørgsmål 4 og 12, har deltagerne mærket mere ro og mindre stress under og efter MediYoga. Desuden har de kunne bruge det lærte som et værktøj fremadrettet.

Der var både frafald pga. tidspunkt og yogatype. Fremadrettet bør vi præcisere formidlingen af yogatypen, så det fremgår mere tydeligt, hvilken type yoga man kan forvente som deltager. Vi valgte at fastholde tidspunktet, da det var inden for instruktørens arbejdstid, og budgettet rakte ikke til overarbejde.

Vi har oplevet, at den mindre gruppe har skabt en rigtig god energi, fællesskab, og god snak på tværs før og efter klassen. Vi har også oplevet, at patienterne har brugt hinanden som ressource. At have yoga i en lægepraksis, hvor patienterne kender både instruktør og læge, oplevede vi var en fordel, da det gav tryghed blandt deltagerne. Vi var os også bevidste om, at et gratis tilbud vil tiltrække flere, og det var et tilbud de ikke selv skulle opsøge. I stedet for at måle effektivitet vha. et spørgeskema, kunne vi lave et interview i forlængelse af forløbet og gentaget dette efter et halvt år, for at se effektiviteten på længere sigt. Det ville også sikre større deltagelse.

Vi søgte og fik startmidler på 2600 kr. fra KEU - Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. Pengene blev brugt til indkøb af yogamåtter, tæpper og yogablokke, samt dækkede de konsultationer instruktøren ikke kunne have under yogaklasserne. Det svarede til 18 timer i alt.